Personlige fortællinger som rådgivningsværktøj
DOI:
https://doi.org/10.52610/rhs.v27i85.85Nyckelord:
Inventio, Taleskrivning, Fortællinger, Retorisk rådgivningAbstract
Det er velkendt i retorisk teori og i retorisk praksis, at talerådgivningens indledende sonderinger, typisk betegnet inventiofasen, har afgørende betydning for, hvor godt en taleskrivningsproces lykkes. Det overordnede argument i denne artikel er, at personlige fortællinger kan udgøre et privilegeret værktøj i sådanne inventiofaser. Argumentet hviler på et auktionsforskningsprojekt, gennemført som rådgivningsforløb i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag i 2021. De tre klienter var ligestillingsordfører for Det Radikale Venstre, Samira Nawa, ligestillingsordfører for Venstre, Fatma Øktem og næstformand i Ligestillingsudvalget, Birgitte Vind. Artiklens bidrag er tosidet: I forhold til eksisterende håndbøger i retorisk rådgivningspraksis tilbyder den et specifikt, velbegrundet redskab, som har potentiale til at forbedre taleskrivningsprocesser, men som også medfører bestemte udfordringer. I forhold til eksisterende viden om fortællingers rolle i retorisk diskurs forskyder artiklen traditionens fokus. I stedet for at undersøge fortællinger som noget, der fra en færdig tale påvirker et publikum, undersøger artiklen fortællinger som noget, der udspiller sig i og kvalificerer relationen mellem en taleskriver og en rhetor, altså som en del af den proces, der går forud for en færdig tale.
Referenser
Andrews, Molly. (2007). Shaping History, Narratives of Political Change. Cambridge University, 2007. DOI: 10.1017/ZBO9780511557859
Bamberg, Michael. (2004). “Form and Functions of ‘Slut Bashing’ in Male Identity Constructions in 15-Year-Olds.” Human Development, 47(6), s. 331-353. DOI: 10.1159/000081036
Bradbury Huang, H. (2010). What is good action research. Action Research, 8(1), s. 93-109. DOI: 10.1177/1476750310362435
Brockmeier, Jens og Donal Carbaugh. (2001). “Introduction.” Narrative and identity: Studies in Autobiography, Self and Culture, edited by Jens Brockmeier and Donal Carbaugh, John Benjamins, 2001, s 1-22.
Davies, Bronwyn, og Rom Harré. (1990). “Positioning: The Discursive Production of Selves.” Journal for the Theory of Social Behaviour, 20(1), s. 43-63. DOI: 10.1111/j.1468-5914.1990.tb00174.x
Deppermann, Arnulf. (2015). “Positioning.” I De Fina og Georgakopoulou (Red.) The Handbook of Narrative Analysis., Hoboken: John Wiley et Sons, s. 369-387.
Frobish, T. S. (2000). “Jamieson meets Lucas: Eloquence and pedagogical model(s) in the art of public speaking.” Communication Education, 48(3), s. 239-252. DOI: 10.1080/03634520009379213
Gabrielsen, J. og Christiansen, T. J. (2010). Talens magt – Indføring i mundtlig retorik. København: Hans Reitzels Forlag.
Gunn, J. (2018). Speech Craft. New York: Bedford/St. Martin’s.
Iversen, Stefan. (2014). ”Fortællinger og retorik.” I Lund, M. og Roer, H. (Red.) Retorikkens aktualitet: Grundbog i retorisk kritik., 3. udgave, Hans Reitzel.
Iversen, Stefan og Mikka Pers-Højholt. (2020). ”Interlocking narratives: the personal story and the masterplot in political rhetoric.” I Maagaard et al. (red.) Exploring fictionality: conceptions, test cases, discussions (s. 183-212). Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Kjeldsen, J. E., Kiewe, A., Lund, M. og Hansen, J. B. (2019). Speechwriting in Theory and Practice. London: Palgrave Macmillan.
Kock, C. og Onsberg, M. (2011). ”Retorisk tekstproduktion.” I C. Jørgensen & L. Villadsen (Red.), Retorik – Teori og praksis. (s. 251-262). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Langellier, Kristin M., og Peterson, Eric E. (2004). Performing Narrative. Storytelling in Daily Life, Temple University.
Lewin, K. (1946). “Action Research and Minority Problems.” Journal of Social Issues, 2(4), s. 34-46. DOI: 10.1111/j.1540-4560.1946.tb02295.x
Lucas, S. (1998). The Art of Public Speaking. NY: McGraw-Hill Education.
Matthiesen C. (2020). Aktionsforskning. I M. Bengtsson, K. M. Berg & S. Iversen (Red.), Retorik og metode (s. 237-257). Frederiksberg: Samfundslitteratur
Nielsen, Esben Bjerggaard. (2017). ”Den retoriske rammefortælling: Det styrende masterplot i funktionelt orienteret narrativ kritik.” Rhetorica Scandinavica, 74, s. 72-91.
Nielsen, K. Aa. (2013). Aktionsforskningens videnskabsteori. I L. Fuglsang, P. B. Olsen og K. Rasborg (Red.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og paradigmer (s. 325-250). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Poulfelt, F. (2001). “Med tillid som krumtap – et rådgivningsperspektiv.” I A. Bordum og S.B. Wenneberg (Red.), Det handler om tillid (s. 100-111). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Ratcliffe, K. (2000). “Eavesdropping as Rhetorical Tactic: History, Whiteness, and Rhetoric”. JAC, 20(1), s. 87-119.
Ritter, Kurt W. og Martin J. Medhurst (red.) (2003). Presidential Speechwriting: From the New Deal to the Reagan Revolution and Beyond. Texas A & M University Press, College Station.
Tulis Jeffrey. (2017). The Rhetorical Presidency. Princeton, N.J.: Princeton University Press.
##submission.downloads##
Publicerad
Referera så här
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Rhetorica Scandinavica
Detta verk är licensierat under en Creative Commons Erkännande-Ickekommersiell-IngaBearbetningar 4.0 Internationell-licens.
Open Access; CC Erkännande-IckeKommersiell-IngaBearbetningar 4.0
