Mozart som epideiktisk retor
Dydens og lastens repræsentation i Titus
DOI:
https://doi.org/10.52610/rhs.v9i36.220Abstract
Artiklen er inspireret af Kenneth Burke, der i Language as Symbolic Action (1968) beskriver epideiktisk retorik som en æstetisering, hvor skellet mellem retorik og poetik udviskes.1 I stedet for at forfølge Burkes retning fra retorikken mod det æstetiske felt, går jeg dog her den modsatte vej. Jeg har æstetiske værker som empiri og bruger den epideiktiske retorik som metode i min fortolkning af et tryk af I. C. Berndt og af operaen La clemenza di Tito af W. A. Mozart. Begge værker er knyttet til kroningsceremonier i slutningen af det 18. årh. og repræsenterer en type kunst, som er blevet temmelig stedmoderligt behandlet i det 19. og 20. årh., fordi den er så entydigt farvet af sin ceremonielle situation. Det er således også mit overordnede mål med artiklen at undersøge om den epideiktiske retorik kan fungere som en æstetisk nøgle, et led i en reevaluering, om denne type retorik kan afdække hidtil upåtalte aspekter ved værkerne og hermed åbne for nye fortolkninger af kunstprodukter med en repræsentativ funktion.
Referenser
Aristoteles ([1983] 1996): Retorik. København: Museum Tusculanums Forlag.
Black, Edwin (1970): "The Second Persona". The Quaterly Journal of Speech, vol. LVI, nr. 2, s. 109-148. DOI: https://doi.org/10.1080/00335637009382992
Brorson, H. A. ([1765] 1955): "Her vil ties, her vilbies", fra Svane-sang. Højskolesangbogen, 14. udgave. Odense: Foreningens forlag.
Brown, John (1789): Letters upon the Poetry and Music of the Italian Opere Addressed to a Friend. Edinburgh: Belle and Bradfute.
Burke, Kenneth (1968): Language as Symbolic Action. Berkeley California: University of California Press.
Dahlhaus, Carl (1989): "What is a Musical Drama?" Cambridge Opera Journal, vol. I, no. 2, s. 95-111. DOI: https://doi.org/10.1017/S0954586700002913
Descartes, René ([1649], 1989): The Passions of the Soul, oversat og kommenteret af Stephen Voss. Indianapolis: Hackett.
Feldman, Martha (1995): "Magic Mirrors and the Seria Stage: Thoughts toward a Ritual View". JAMS, vol. 59, nr. 3, s. 423-484. DOI: https://doi.org/10.2307/3519834
Finscher, Ludwig (1985): "Mozart und die Idee eines musikalisches Universalstils", Die Musik des 18. Jahrhunderts, Neues Handbuch der Musikwissenschaft 5. Laaber: Laaber-Verlag.
Hansen, Jette Barnholdt (2002): "Dramma per musica eller musica per dramma? Mozarts Idomeneo – en seria som musikalsk opus". Dansk årbog for musikforskning XXX, s. 51-73.
– (2003): "From Invention to Interpretation: The Prologues of the First Court Operas Where Oral and Written Cultures Meet", The Journal of Musicology 20/4, s. 556-596. DOI: https://doi.org/10.1525/jm.2003.20.4.556
Kaiser, Joachim ([1984] 1991): Mein Name ist Sarastro. Die Gestalten in Mozarts Meisteropern von Alfonso bis Zerlina. München: Piper – Schott.
Kerman, Joseph (1956): Opera as Drama. New York: Alfred A. Knopf.
Kunze, Stefan ([1984] 1996): Mozarts Opern. Stuttgart: Philipp Reclam Jun.
McCroskey, James C. ([1968] 1997): An Introduction to Rhetorical Communication. Boston: Allyn & Bacon.
Mozart, Wolfgang Amadeus (1970): La clemenza di Tito. Ed.: Franz Giegling, Neue Ausgabe Sämtlicher Werke, Ser. II, Werkgruppe 5. Kassel: Bärenreiter.
Mozart, Wolfgang Amadeus (1991): La clemenza di Tito. Dirigeret af John Eliot Gardiner, Archiv Produktion (431 806-2).
Perelman, Ch. og Olbrechts-Tyteca, L. ([1969] 1971): The New Rhetoric. Translated by John Wilkinson and Purcell Weaver. Notre Dame, Ind.: University of Notre Dame Press.
Rice, John A. (1991): W.A. Mozart: La clemenza di Tito. Cambridge: Cambridge University Press.
Rosand, Ellen (1996): "It Bears Repeating, or, Desiring the da capo". Opera News, nr. 7, s. 18-20.
Rosen, Charles ([1971] 1997): The Classical Style. Haydn, Mozart, Beethoven. London: Faber and Faber.
Rosenfield, Lawrence W. (1971): "An Autopsy of the Rhetorical Tradition". The Prospect of Rhetoric. Ed. by Lloyd F. Bitzer and Edwin Black. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall, s. 64-77.
Rosengren, Mats (2003): Doxologi. En essä om kunskap. Åstorp: Rhetor förlag.
Sheard, Cynthia Miecznikowski (1996): "The Public Value of Epideictic Rhetoric" College English, vol. 58, nr. 7, s. 765-794. DOI: https://doi.org/10.58680/ce19969019
Strohm, Reinhard (1985): "Towards an Understanding of the opera seria", Essays on Handel and Italian Opera. Cambridge: Cambridge University Press.
– (1997): Dramma per musica. Italian Opera Seria of the Eighteenth Century. New Haven/London: Yale University Press.
Sullivan, Dale L. (1993): "The Ethos of Epideictic Encounter" Philosophy and Rhetoric, vol. 26, no. 2, s. 113-133.
Till, Nicholas ([1992] 1995): Mozart and the Enlightenment. Thruth, Virtue and Beauty in Mozart's Operas. New York and London: W.W. Norton & Company.
Denne artikel er et resultat af mit post doc.-projekt: “Ars rhetorica og æstetikken – skismaet der blev væk” i perioden 2002-04.
##submission.downloads##
Publicerad
Referera så här
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Rhetorica Scandinavica
Detta verk är licensierat under en Creative Commons Erkännande-Ickekommersiell-IngaBearbetningar 4.0 Internationell-licens.
Open Access; CC Erkännande-IckeKommersiell-IngaBearbetningar 4.0
