Den “Årets gang sker foran dine øjne og mærkes inde i dit bryst"
Brugen af “du” som retorisk virkemiddel i Den Grønne Ungdomsbevægelses manifest Levedygtigt Landbrug
DOI:
https://doi.org/10.52610/rhs.v30i92.467Nyckelord:
Manifest, Dufortælling, Konstitutiv retorik, Interpellation, Den Grønne UngdomsbevægelseAbstract
Med manifestet Levedygtigt Landbrug (2024) fremskriver Den Grønne Ungdomsbevægelse en utopisk vision for fremtidens grønne landbrug. Blandt manifestets mest iøjnefaldende virkemidler er den tilbagevendende brug af det personlige pronomen “du”, hvormed læseren indskrives direkte i fremtidsvisionen. Levedygtigt Landbrug er således både et manifest og en dufortælling, og det er netop dette krydsfelt, der er omdrejningspunktet for artiklen. Med afsæt i Maurice Charlands konstitutive retorik og Louis Althussers interpellations-begreb argumenterer jeg for, at den interpellation, der typisk knyttes til manifestgenrens “vi”, forstærkes og forskydes i kombination med et dufortællings-du; duformen har et særligt interpellativt potentiale, idet læseren på direkte vis positioneres som du-protagonist og tilskrives en bestemt holdning. Artiklen bidrager dermed med nye indsigter i forhold til forbindelsen mellem et manifests pronomenbrug og bestræbelse på at nå sin læser.
Referenser
Althusser, L. ([1969] 1971). “Ideology and Ideological State Apparatuses (Notes To-wards an Investigation)”. I B. Brewster (Overs.). Lenin and Philosophy and Other Essays (s. 127-183). New York: Monthly Review Press.
Barthes, R. ([1958] 1972). “There Is No Robbe-Grillet School”. I R. Howard (Overs.). Critical Essays (s. 91-95). Evanston: Northwestern University Press.
Bell, D. M. (2017). Rethinking Utopia. Place, Power, Affect. New York: Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315709697 DOI: https://doi.org/10.4324/9781315709697
Black, E. (1970). “The Second Persona”. The Quaterly Journal of Speech, LVI(2), s. 109-119. https://doi.org/10.1080/00335637009382992 DOI: https://doi.org/10.1080/00335637009382992
Bonheim, H. (1983). “Narration in the Second Person”. Recherches Anglaises et Améri-caines, 16, s. 69-80. DOI: https://doi.org/10.3406/ranam.1983.1115
Burke, K. (1950). A Rhetoric of Motives. Berkeley, Los Angeles & London: University of California Press.
Butor, M. ([1957] 1960). H. N. Christensen (Overs.). Valget. København: Arena.
Charland, M. (1987). “Constitutive Rhetoric. The Case of the Peuple Québécois”. The Quaterly Journal of Speech, 73(2), s. 133-150. https://doi.org/10.1080/00335638709383799 DOI: https://doi.org/10.1080/00335638709383799
DelConte, M. (2003). “Why You Can’t Speak. Second-Person Narration, Voice, and a New Model for Understanding Narrative”. Style, 37(29), s. 204-219. https://doi.org/10.1177/0963947016638985
Den Grønne Ungdomsbevægelse (2024). Levedygtigt Landbrug. Valby: Økotopia.
Den Grønne Ungdomsbevægelse (2025). Formålsprogram. dgub.dk.
Dgbu.dk (tilgået 19. november 2025).
Eilans, N. (Red.) (2016). The Second Person. Philosophical and Psychological Perspec-tives. London: Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315671697 DOI: https://doi.org/10.4324/9781315671697
Fahs, B. (2019). “Writing with Blood. The Transformative Pedagogy of Teaching Stu-dents to Write Manifestos”. Radical Teacher, 115, s. 33-38. https://doi.org/10.5195/rt.2019.639 DOI: https://doi.org/10.5195/rt.2019.639
Fludernik, M. (1993). “Second Person Fiction. Narrative You As Addressee And/Or Pro-tagonist”. Arbeiten aus Anglistik und Amerikanistik, 18(2), s. 217-247.
Herman, D., Jahn, M. & Ryan, M.-L. (2010). “Second-Person Narration”. I D. Herman, M. Jahn & M.-L. Ryan (Red.). Routledge Encyclopedia of Narrative Theory. Lon-don: Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203932896 DOI: https://doi.org/10.4324/9780203932896
Jeziorska-Haladyj, J. & Rembowska-Pluciennik, M. (2022). “Second Person in Different Genres and Cultural Practices”. The Problems of Literary Genres 65(4), s. 7-16. https://doi.org/10.26485/ZRL/2022/65.4/1 DOI: https://doi.org/10.26485/ZRL/2022/65.4/1
Kacandes, I. (1994). “Narrative Apostrophe. Reading, Rhetoric, Resistance in Michel Butor’s La Modification and Julio Cortazar’s ‘Graffiti’”. Style, 28(3), s. 329-349.
Kofod, P. (2015). “Jeg fik noget af et chok, da jeg læste en skolebog og opdagede, hvor meget politisk slagside, den havde”. Den korte avis (4. juni 2015).
Lyon, J. (1991). “Transforming Manifestoes. A Second-Wave Problematic”. The Yale Journal of Criticism, 5(1), s. 101-127.
Lyon, J. (1999). Manifestoes. Provocations of the Modern. Ithaca: Cornell University Press. https://doi.org/10.7591/9781501728358 DOI: https://doi.org/10.7591/9781501728358
Maach, M. L. (2026). “I dag er der Folkets klimamarch i seks byer”. dr.dk (21. marts). https://www.dr.dk/nyheder/seneste/i-dag-er-der-folkets-klimamarch-i-seks-byer (tilgået 3. april 2026).
Madsen, C. (2023). “Konstitutiv retorik”. I H. Roer, M. Lund & C. Madsen (Red.). Reto-rikkens aktualitet (s. 379-421). København: Hans Reitzel.
Madsen, D. (2025). “Genreanalyse. Manifestet Levedygtigt Landbrug”. I S. Auken, H. K. Haastrup & S. B. Nielsen (Red.). Klima i litteratur, sprog og medier (s. 81-93). København: Hans Reitzels Forlag.
McHale, B. (1987). Postmodernist Fiction. London: Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203393321 DOI: https://doi.org/10.4324/9780203393321
Meyer, P. (2023). “‘Du kan ikke sende bevidstheden hjem. Kun tvivlsomt papir’. Om brugen af ‘du’ i Cecil Bødkers selvbiografiske værk Salthandlerskens hus”. Edda, 110(4), s. 244-256. https://doi.org/10.18261/edda.110.4.4 DOI: https://doi.org/10.18261/edda.110.4.4
Meyer, P. (2024a). Dufortælling i dansk litteratur (ph.d.-afhandling). Institut for Kom-munikation og Kultur, Aarhus Universitet.
Meyer, P. (2024b). “Positioning You. Fictionality and Interpellation in Janne Teller’s War: What If It Were Here?”. I S. Björninen, P. Meyer, M. Mäkelä & H. Zetterberg-Nielsen (Red.). Dangers of Narrative and Fictionality. A Rhetorical Approach to Storytelling in Contemporary Western Culture (s. 163-181). Bern: Peter Lang. doi: 10.3726/b21221 DOI: https://doi.org/10.3726/b21221
Mildorf, J. (2016). “Reconsidering Second-Person Narration and Involvement”. Lan-guage and Literature, 25(2), s. 145-158. https://doi.org/10.1177/0963947016638985 DOI: https://doi.org/10.1177/0963947016638985
Moser, K. S. (2024). “Luderen, akademikeren og manifestet. En retorisk analyse af gen-reeksperimenter og talepositioner i to nyere danske manifester”. Kvinder, Køn & Forskning, 2, s. 180-193. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i2.143478 DOI: https://doi.org/10.7146/kkf.v37i2.143478
Nielsen, H. S. (2011). “Fictional Voices? Strange Voices? Unnatural Voices?”. I P. K. Hansen, S. Iversen, H. S. Nielsen & R. Reitan (Red.). Strange Voices in Narrative Fiction (s. 55-81). Berlin: De Gruyter. https://doi.org/10.1515/9783110268645.55 DOI: https://doi.org/10.1515/9783110268645.55
Newman, D. A. (2018). “Your Body Is Our Black Box. Narrating Nations in Second-Person Fiction by Edna O’Brien and Jennifer Egan”. Frontiers of Narrative Studies, 4(1), s. 42-65. https://doi.org/10.1515/fns-2018-0004 DOI: https://doi.org/10.1515/fns-2018-0004
Phelan, J. (1994). “‘Self-Help’ for Narratee and Narrative Audience: How ‘I’ – and ‘You’? – Read ‘How’”. Style, 28(3): 350-365.
Prince, G. (1987). A Dictionary of Narratology. Lincoln: University of Nebraska Press.
Puchner, M. (2005). Poetry of the Revolution. Marx, Manifestos, and the Avand-Gardes. Princeton: Princeton University Press. https://doi.org/10.1515/9781400844128 DOI: https://doi.org/10.1515/9781400844128
Richardson, B. (2006). “‘At First You Feel a Bit Lost’. The Varieties of Second Person Narration”. I Unnatural Voices. Extreme Narration in Modern and Contemporary Fiction (s. 17-36). Columbus: Ohio State University Press.
Ruff, O. (2012). “‘I never write to provoke’: Interview with Janne Teller”. Hungarian Literature Online (6. maj). https://hlo.hu/interview/interview_with_janne_teller.html (tilgået 3. april 2026).
Sorlin, S. (2022). The Stylistics of “You”. Second-Person Pronoun and Its Pragmatic Effects. Cambridge: Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/9781108966757 DOI: https://doi.org/10.1017/9781108966757
Sæhl, M. (2024). “Forskere roser ungdomsbevægelses drømmeskrift for fremtidens landbrug”. Information (22. marts).
Therkildsen, L. S. (2025). “Konstitutiv retorikk”. I K. Bjørkdahl, K. L. Berge, L. S. Vil-ladsen & E. Bengtson (Red.). Nordisk Retorikkleksikon.
Vestergaard, A.-M. (2017). “Når litteratur bliver til debatindlæg”. Berlingske Tidende (13. juli).
Weeks, K. (2013). “The Critical Manifesto. Marx and Engels, Haraway, and Utopian Politics”. Utopian Studies, 24(2), s. 216-231. https://doi.org/10.5325/utopianstudies.24.2.0216 DOI: https://doi.org/10.5325/utopianstudies.24.2.0216
##submission.downloads##
Publicerad
Referera så här
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Rhetorica Scandinavica
Detta verk är licensierat under en Creative Commons Erkännande-Ickekommersiell-IngaBearbetningar 4.0 Internationell-licens.
Open Access; CC Erkännande-IckeKommersiell-IngaBearbetningar 4.0
