Den nordiske rettsvitenskapens retoriske grunnlag
DOI:
https://doi.org/10.52610/rhs.v9i33.228Abstract
Retorikken øvet innflytelse også etter at den mistet sin dominerende stilling innen skolen på slutten av 1700-tallet. Retorikken fortsatte et skjult liv blant annet i jussen. Retorikken i jussen gjelder ikke bare den muntlige talekunst, men ligger nedfelt som mønstre i selve den juridiske tenkning og praksis. Rettsvitenskapens retoriske grunnlag er særlig tydelig i nordisk tradisjon, der Anders Sandøe Ørsted og Anton Martin Schweigaard tidlig på 1800-tallet brøt med kantianismen og sluttet seg til en retorisk preget tenkning med utgangspunkt i blant annet Christian Garves Cicero-kommentar. Ørsted og Schweigaard står i spissen for en tradisjon jeg har kalt nordisk rettspragmatisme, som kan sees som en forløper for den senere amerikanske filosofiske og juridiske pragmatisme. Den nordiske rettspragmatismen har forbindelser tilbake til antikkens retoriske tenkning, og denne forbindelsen er en av grunnene til at nordisk rettstenkning skiller seg fra annen europeisk rettstenkning, særlig den tyske.
Referenser
Altmayer, Claus (1992): Aufklärung als Popularphilosophie. Bürgerliches Individuum und Öffentlichkeit bei Christian Garve, W.J. Röhrig Verlag, St. Ingbert.
Bang, P.G. (1834): “Redaksjonell kommentar til Schweigaards artikkel om den tyske rettsvitenskap”, i: Juridisk Tidsskrift, s. 333-340.
Beiser, Frederick C. (1992): Enlightenment, revolution and romanticism: the genesis of modern German political thought, Cambridge, Mass. DOI: https://doi.org/10.4159/harvard.9780674418974
Björne, Lars (1998): Brytningstiden. Den nordiska rättsvetenskapens historia, Del II 1815-1870, Lund.
Blandhol, Sverre (2003): Nordisk rettspragmatisme – Savigny, Ørsted og Schweigaard om vitenskap og metode, doktoravhandling, Universitetet i Oslo.
– (2004): ”Carl Ussing og den nordiske rettspragmatisme”, i: Festskrift til Hans Gammeltolft-Hansen, Jurist- og Økonomforbundets forlag, København.
Coing, Helmut (1982): Gesammelte Aufsätze zu Rechtsgeschichte, Rechtsphilosophie und Zivilrecht 1947- 1975, Vittorio Klostermann, Franfurt a.M.
Blegvad, Mogens (1980): ”Ørsted som moralfilosof”, i: Ditlev Tamm (udg.): Anders Sandøe Ørsted 1778-1978, København.
Gagnér, Sten (1980): ”Ørsteds vetenskap, de tyska kriminalisterna och naturrättsläran”, Tidsskrift for Rettsvitenskap, s. 367-444. DOI: https://doi.org/10.18261/ISSN1504-3096-1980-03-03
Jæger, Oscar (1911): “Socialøkonomien”, i: Universitetet 1811-1911, Kristiania 1911.
Lovejoy, Arthur O. (1936): The great chain of being, Harvard University Press, Cambridge, Mass.
Rückert, Joachim (1984): Idealismus, Jurisprudenz und Politik bei Friedrich Carl von Savigny, Verlag Rolf Gremer, Ebelsbach.
Savigny, Friedrich Carl von 1973 [1814]: “Vom Beruf unsrer Zeit für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft”, i: Hans Hattenhauer: Thibaut und Savigny. Ihre programmatischen Schriften, Verlag Franz Vahlen, München.
Scheel, A.W. (1865): Privatrettens almindelige Deel: fremstillet efter den danske Lovgivning, Reitzel, Kjøbenhavn.
Schnitler, Carl (1911): Slegten fra 1814: studier over norsk embetsmandskultur i klassicismens tidsalder 1814-1840, Kristiania, (faksimile-utgave 1989).
Schweigaard, Anton Martin (1834): ”Betragtninger over Retsvidenskabens nærværende Tilstand i Tydskland”, Juridisk Tidskrift, s. 292-333.
– (1904) [1835]: ”Om den tyske filosofi”, i: Ungdomsarbeider, utg. av O. Jæger og F. Stang, Kristiania.
Seip, Jens Arup (1974): Utsikt over Norges historie, første del, Oslo: Gyldendal.
Slagstad, Rune (1998): De nasjonale strateger, Pax forlag, Oslo.
van der Zande, Johan (1995): “In the Image of Cicero: German Philosophy between Wolff and Kant”, Journal of the History of Ideas, s. 419-442. DOI: https://doi.org/10.2307/2710034
– (1998): “The Microscope of Experience: Christian Garve’s Translation of Cicero’s De Officiis
(1783)”, Journal of the History of Ideas, s. 75-94.
Vickers, Brian (1988): In Defense of Rhetoric, Clarendon Press: Oxford.
Wilson, Catherine (1995): ”The reception of Leibniz in the eighteenth century”, i: The Cambridge Companion to Leibniz, ed. Nicholas Jolley, Cambridge. DOI: https://doi.org/10.1017/CCOL0521365880.013
Ørsted, Anders Sandøe 1936 [1798]: “Over Sammenhængen mellem Dydelærens og Retslærens Princip”, i: Moralfilosofiske skrifter i Udvalg, København: Gyldendal, s. 7-237.
– (1933) [1811]: ”Over Grændserne mellem Theorie og Praxis i Sædelæren”, i: Blandede Skrifter i Udvalg, København: Gyldendal, s. 37-71.
– (1822): Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed, Første Bd, Boghandler A. Goldin, Kjøbenhavn.
– (1851): Af mit Livs og min Tids Historie, Første Bind, Gyldendalske Boghandel, Kjøbenhavn.
##submission.downloads##
Publicerad
Referera så här
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Rhetorica Scandinavica
Detta verk är licensierat under en Creative Commons Erkännande-Ickekommersiell-IngaBearbetningar 4.0 Internationell-licens.
Open Access; CC Erkännande-IckeKommersiell-IngaBearbetningar 4.0
