Rhetorica Scandinavica

Ny bog om klassisk argumentationslære

2026-07-13T19:22:08+02:00

Anmeldelse af Charlotte Jørgensen

Lektor emerita i retorik ved Københavns Universitet

Manifestet som transformativ proces

2026-10-26T15:58:54+01:00

Denne artikel nuancerer dominerende forståelser af manifestet og af retorisk handlekraft ved at argumentere for, at begge dele kan forstås og undersøges som en proces. Artiklen tager afsæt i traditionel og nyere feministisk manifestteori samt i forståelsen af retorisk handlekraft som både potentiale og realisering, og som noget vi tilskriver hinanden. Ideerne om manifestet og retorisk handlekraft som processuelle ligger allerede implicit i begge fagfelter, men artiklen samler, ekspliciterer og eksemplificerer disse ideer gennem et forsknings- og undervisningseksperiment kaldet Manifestet som Proces. Artiklens empiri består af seksten logbøger fra et hold kandidatstuderende i retorik, som deltog i eksperimentet. Gennem en læsning af logbøgerne viser artiklen, hvordan retorisk handlekraft i manifestprocesserne opstår som et samspil mellem person(er) og proces(er), og den finder og beskriver tre typer af retorisk handlekraft: processuel, personlig og social. Manifestet rummer dermed et potentiale for både personlig og social transformation for dem, som deltager i manifestprocessen.

Teknologi, demokrati og en avgjort fremtid

2026-10-26T15:59:02+01:00

Ny teknologi kan føre med seg store endringer. Samtidig er ikke slike endringer løsrevet fra politiske beslutninger. I denne konteksten følges gjerne introduksjonen av ny teknologi av debatter over teknologiens implikasjoner. En del av disse debattene er teknologiske manifester, en teksttype som kombinerer spekulasjon om hvordan fremtiden kommer til å se ut med politisk argumentasjon.

I denne teksten undersøker jeg to eksempler på teknologiske manifester. Først John Perry Barlows A Declaration of the Independence of Cyberspace og fra nyere tid Marc Andreessens The Techno-Optimist Manifesto. Tekstene er valgt fordi de er innflytelsesrike, og fordi de responderer på regulering og begrensning av teknologi. Artikkelen fokuserer på to forskningsspørsmål:

1. Hvordan konstruerer disse to manifestene teknologisk endring og fremskritt?

2. Hvordan skaper manifestene politiske subjekter koblet til teknologiens utvikling?

Gjennom å besvare disse forskningsspørsmålene diskuteres så hva tekstene kan lære oss om teknologimanifester, og hvordan manifestene speiler teknologiens utvikling over tid.

Den “Årets gang sker foran dine øjne og mærkes inde i dit bryst"

2026-10-26T15:59:11+01:00

Med manifestet Levedygtigt Landbrug (2024) fremskriver Den Grønne Ungdomsbevægelse en utopisk vision for fremtidens grønne landbrug. Blandt manifestets mest iøjnefaldende virkemidler er den tilbagevendende brug af det personlige pronomen “du”, hvormed læseren indskrives direkte i fremtidsvisionen. Levedygtigt Landbrug er således både et manifest og en dufortælling, og det er netop dette krydsfelt, der er omdrejningspunktet for artiklen. Med afsæt i Maurice Charlands konstitutive retorik og Louis Althussers interpellations-begreb argumenterer jeg for, at den interpellation, der typisk knyttes til manifestgenrens “vi”, forstærkes og forskydes i kombination med et dufortællings-du; duformen har et særligt interpellativt potentiale, idet læseren på direkte vis positioneres som du-protagonist og tilskrives en bestemt holdning. Artiklen bidrager dermed med nye indsigter i forhold til forbindelsen mellem et manifests pronomenbrug og bestræbelse på at nå sin læser.

The missing manifesto

2026-10-26T15:59:28+01:00

In recent years, extreme-right lone actors have increasingly used manifestos to justify violence. Yet research on this subgenre remains notably limited from a genre perspective, including within Rhetorical Genre Studies (RGS). This article seeks to strengthen a much‑needed dialogue between professionals who encounter extreme-right lone actor manifestos in their work – such as law enforcement – and established genre research. Drawing on a Danish court case centred on manifestos, the article demonstrates how insights from genre research can equip practitioners to navigate more confidently the genre’s deployment by extreme-right lone actors. For scholars of the manifesto, attention to this subgenre can likewise deepen understanding of its function as a tool in a contemporary anti‑emancipatory project.

Normer i bevægelse

2026-10-26T15:59:19+01:00

Denne artikel foretager en læsning af sapfiske safe spaces som affektive manifester i bevægelse. I opposition til samfundets gængse heteronormative rum manifesterer sapfiske safe spaces et alternativt univers, der udlever sapfiske idealer og kultur. Det retoriske udbytte i læsningen af safe spaces som manifester forankres i en fortolkning af manifestgenren som sociale handlinger (Miller, 1984; Auken, 2020). De sapfiske safe spaces belyses gennem et autoetnografisk, retorisk feltstudie af et sapfisk safe space. Feltstudiet viser, hvordan sapfiske safe spaces manifesterer en utopisk idealverden, hvor sapfiske kroppe kan opleve og blive til i en komfortabel affektiv væren og dermed blive rustet til retorisk handlekraft (jf. Just, 2025).

Manifestets transformationer

2026-10-26T15:58:45+01:00

Temaintroduktion