Karaktermord, angreb og selvanklager omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp
DOI:
https://doi.org/10.52610/rhs.v25i82.16Nyckelord:
Character assassinations, autobiographical novels, autofiction, accusations, Karl Ove Knausgaard, My StruggleAbstract
I denne artikel studeres effekten af den flertydige anklageretorik i og omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp 1-6 (2009-11). Romanseriens portrætter af en række navngivne personer og familiemedlemmer vakte en heftig debat om forholdet mellem kunstnerisk frihed og æreskrænkelse, om ansvar, skyld og skam, og igangsatte forhandlinger af kollektive normer og værdier i forbindelse med vidnesbyrd i selvbiografiske romaner. Med en analyse af de retoriske strategier bag familiens anklageskrifter ved udgivelsen, belyses indledningsvis de etiske dilemmaer anklagerne var med til at rejse i den offentlige debat. Dernæst studeres anklagerne i romanserien selv, og artiklen viser, hvorledes der er behov for at medtænke, hvor forskelligt anklager optræder i og uden for romanens rum, idet den selvbiografiske romangenre etablerer en tvetydig udsigelse, som ikke genfindes i mediernes dækning
Referenser
Aarstein, K. I. (2018). Vold og visjoner i sjette bind av Karl Ove Knausgårds Min kamp (Doktoravhandling).Universitetet i Bergen. https://doi.org/10.18261/issn.1504-288X-2019-01-11
Andersen, C. E. (red.). (2017). Så tæt på livet som muligt. Hellerup: Forlaget Spring.
Andersen, C. E. (2015). På vakt må man være. Om litterariteten i Karl Ove Knausgårds Min kamp. (Ph.d. afhandling). Helsingfors Universitet.
Behrendt, P. (2019). Fra skyggerne af det vi ved. Kunst som virkelighedsproduktion. Kbh: Rosinante.
Benoit, W. L. (2017). “Criticism of Actions and Character: Strategies for Persuasive Attack Extended”. Relevant Rhetoric, 8, s. 2-16.
Benoit, W. L. & B. Dorries. (1996). “Dateline NBC’s Persuasive Attack on Wal‐Mart”. Communication Quarterly, 44(4), s. 463-477. https://doi.org/10.1080/01463379609370032
Brauner, D. (1998). “Fiction as Self-Accusation: Philip Roth and the Jewish Other”. American Jewish Literature, 17, s. 8-16.
Bugge et al. (2015). Knausgård i syv sind. Kbh.: Anis.
DiSanza, J. R. & Legge, N. (2016). “The Rhetoric of Persuasive Attack: Continuing the Development of a Taxanomy of Attack Strategies and Tactics”. Relevant Rhetoric, 7, s. 2-16.
Dix, H. (2018). “Introduction: Autofiction in English: The Story so far”. I H. Dix. (red.), Autofiction in English. London: Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1007/978-3-319-89902-2
Ellwanger, A. (2012). “Apology as Metanoic Performance: Punitive Rhetoric and Public Speech”. Rhetoric Society Quarterly, 42(4), s. 307-329. https://doi.org/10.1080/02773945.2012.704118
Farsethås, A. (2012). Herfra til virkeligheten. Lesninger i 00-tallets litteratur. Oslo: Cappelen.
Faulkner, R. R. (2011). Corporate Wrongdoing and the Art of the Accusation. London: Anthem Press. https://doi.org/10.2307/j.ctt1gxpbxh
Haarder, J. H. (2014). Performativ biografisme. En hovedstrømning i det senmodernes skandinaviske litteratur. København: Gyldendal.
Justman, S. (2010). “The Advertisement of Guilt”. Soundings: An Interdisciplinary Journal, 93(1/2), s. 163-173.
Kjærstad, J. (2007). Kjærstads Matrise – Samlede essays med bonusspor. Oslo: Aschehoug.
Knausgård (14 berørte familiemedlemmer). (2009). Klassekampen, Schiøtz og Knausgård. Klassekampen 03.10.2009.
Knausgård, B.. (2011). Hilsen fra onkel Gunnar. Fædrelandsvennen 16.11.2011.
Knausgård, K. O. (2009-2011). Min kamp 1-6. Oslo: Forlaget Oktober.
Lyngstad, A. B. (2018). Litterær selvfremstilling som handling og terskelfenomen. Performance, performativitet og liminalitet hos Johnny Halberg, Kjerti Annesdatter Skomsvold og Karl Ove Knausgård. Doktoravhandling, NTNU.
Lazare, A. (2004). On Apology. Oxford: Oxford University Press.
Legge et al. (2012). “’He sounded like a vile, disgusting pervert’ An Analysis of Persuasive Attacks on Rush Limbaugh During the Sandra Fluke Controversy”. Journal of Radio & Audio Media, 19(2), s. 173-205. https://doi.org/10.1080/19376529.2012.722468
O’Kelly, L. (2020). “Linda Boström Knausgård: ‘I would like to be seen as a person and author in my own right’”, The Guardian, 19.05.2020.
Pomerantz, A. (1978). “Attributions of responsibility: Blamings”. Sociology, 12, s. 115-121.
https://doi.org/10.1177/003803857801200107
Ryan, H. R. (1982). “Kategoria and Apologia: On their Rhetorical Criticism as a Speech Set”. Quarterly Journal of Speech, 68, s. 256-261. https://doi.org/10.1080/00335638209383611
Samoilenko, S. A., Shiraev, E., Keohane, J. & Icks, M. (2018). “Character assassination”. I A. Ledeneva (red.), The Global Encyclopaedia of Informality, Volume 2. London: UCL Press.
Stein, K. A. et. al. (2017). “140 Characters to Say “I Hate You”: Melissa Click, Racism, and the Media Circus at Mizzou”. Relevant Rhetoric, 8, s.1-15.
Vallø, I. H. (2019). The Functions of Autoreception. Karl Ove Knausgård as Author-Critic and Rewriter. The University of Edinburgh.
Wagner-Egelhaaf, M. (2018). “Autobiography/Autofiction Across Disciplines”. Handbook of Autobiography / Autofiction. Berlin: De Gruyter. https://doi.org/10.1515/9783110279818
Østrem, O. (2009). “-Forfatteren går fri”. Klassekampen 24. september 2009.
##submission.downloads##
Publicerad
Referera så här
Nummer
Sektion
Licens
Detta verk är licensierat under en Creative Commons Erkännande-Ickekommersiell-IngaBearbetningar 4.0 Internationell-licens.
Open Access; CC Erkännande-IckeKommersiell-IngaBearbetningar 4.0
